Annonce

Annonce

Indgangen til Thise Mejeri

Mælkene, der tilbagekaldes, har tappedato 22. marts og er bedst før 2. april. Mælken har stregkoden 5701975300953. Foto: Thise Mejeri

Thise tilbagekalder mælk

Ved en fejl er der blandet rengøringsmiddel i mælk fra Thise Mejeri med tappedato 22. marts. Det kan være forbundet med en sundhedsrisiko at drikke mælken.

Thise Mejeri tilbagekalder 8.580 kartoner mælk af mærket Coop 365 minimælk, der er solgt i Fakta- og Coop 365-butikker i hele landet.

Det sker, efter at der er konstateret rester af rengøringsmiddel i kartonerne, oplyser mejeriet.

Mælken, der tilbagekaldes, har tappedato 22. marts og er bedst før 2. april. Den har stregkoden 5701975300953.

Fejlen stammer fra vedligeholdelse af en tappemaskine, hvor der er sket en fejl ved monteringen af en ventil. Under tapningen er der så blevet iblandet rengøringsmiddel i en mindre del af produktionen.

Har man en mælk i køleskabet, der passer på mejeriets beskrivelse, skal man kassere den eller levere den tilbage til den butik, man købte den i.

Det kan være forbundet med sundhedsrisiko at drikke mælk, hvor der er rengøringsmiddel i. Symptomerne kan være utilpashed, kvalme eller opkast. Har man alvorlige symptomer, skal man søge læge, lyder det fra mejeriet.

Flere artikler fra samme sektion

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil sætte en stopper for forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events